SALGS- OG LEVERINGSBESTEMMELSER
Dandiag A/S salgs- og leveringsbestemmelser gælder for alle tilbud, ordrer og leverancer medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.
Priser og tilbud
• Alle priser opgives i danske kr. ekskl. moms.
• Priser og leveringsbetingelser opgives med forbehold for ændringer, indtil leveringen har fundet sted. Afgivne tilbud har en gyldighed
på højst 14 dage fra tilbudsdatoen. Hvis kundens accept ikke er modtaget skriftligt inden 14 dage, bortfalder tilbuddets gyldighed.
• Fragtomkostninger tillægges alle ordrer/leverancer i henhold til de faktiske udgifter Dandiag har ved forsendelsen.
• For service-, kalibrerings- og rammeaftaler gælder der minimumsdebitering. Minimumsdebiteringen fastsættes individuelt som en del af
den konkrete aftale og er baseret på aftaltomfang, leveringsfrekvens, akkrediteringskrav samt de faste omkostninger forbundet med planlægning,
dokumentation og administration. Minimumsdebiteringen vil fremgå særskilt af aftalen/ordrebekræftelsen.
Levering
• Alle forsendelser foretages på den måde som Dandiag A/S til enhver tid finder bedst egnet.
• Leveringstiden er fastsat af Dandiag A/S efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse
eller aftalens indgåelse.
• En udskydelse af leveringsdatoen med 14 dage, grundet Dandiag A/S forhold af enhver art, anses for rettidig levering, så kunden ikke
kan udøve nogle beføjelser overfor Dandiag A/S.
• Hvis forsinkelse ved levering skyldes, at Dandiag A/S er i en situation, som angivet under force majeure, udskydes leveringstiden med den
tid, som hindringen varer. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
Betaling
• Betalingsbetingelserne er netto 14 dage fra faktureringsdato. Fakturering finder sted, når opgaven er udført eller når
varen forlader Dandiag.
• Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er Dandiag berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra
forfaldsdag. Overskrides forfaldsdato vil 1. rykker blive udskrevet efter 10 arbejdsdage, 2. rykker udskrives efter yderligere 10 arbejdsdage. Der pålægges rykkergebyr på 100,- kr. pr. rykker. Renter af forfaldsbeløbet beløber sig til 7,5 % p.a. Har Dandiag A/S stadig ikke modtaget betaling efter 2. rykker vil fordringen blive overdraget til inkasso.
• Kunden er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav til Dandiag A/S, som ikke skriftligt er anerkendt af Dandiag A/S og
kunden har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.
Ejendomsforhold
• Det leverede forbliver Dandiag A/S ejendom, indtil fuld betaling har fundet sted.
Reklamation
• Kunden skal straks efter modtagelsen af varerne, sikre sig at de er korrekt leveret. Reklamationer over fejlleverancer skal være afgivet
skriftligt, senest 5 dage efter modtagelsen af varerne, med angivelse af hvori manglen består.
• Reklamationsretten bortfalder øjeblikkeligt ved ændringer og indgreb i udstyret foretaget uden Dandiag A/S medvirken. Dandiag A/S har
intet ansvar for mangler ved det leverede, der skyldes årsager indtrådt efter levering er sket, herunder kunden eller en af kundens udvalgte anden parts fejlagtige anvendelse eller betjening af det leverede.
• Der ydes 2 års reklamationsret i forhold til fabrikationsfejl, på leveret udstyr inkl. reservedele – reklamationsretten påbegynder på leveringstidspunktet.
• Ved berettigede reklamationer repareres eller erstattes defekte eller fejlleverede komponenter.
• Omkostninger til porto/fragt erstattes ikke.
• Dandiag A/S er berettiget til inden for rimelig tid at afhjælpe manglen, ved at foretage en reparation eller alternativt, efter dennes
frie skøn, at foretage en omlevering.
• Der ydes ingen erstatning for hverken direkte eller indirekte tab eller følger forårsaget af fabrikationsfejl, fejlleverancer,
omlevering eller forsinket levering.
• Reklamation/fejlleverancer giver ikke køber ret til at tilbageholde betaling helt eller delvist for præsterede leverancer, med mindre
sådanne modkrav er skriftligt godkendt af Dandiag A/S.
Opstilling, installation og idriftsættelse
• Opstilling, installation, idriftsættelse samt brugeruddannelse indgår ikke i tilbud, medmindre andet er skriftligt aftalt.
• Bygningsmæssige arbejder eller sekundære skader, foranlediget af opstilling eller installation, såvel som eventuelle
reparationer efter installationsafslutning, er Dandiag A/S uvedkommende.
Returnering
• Leverede varer modtages kun retur efter forudgående aftale og kun hvis varerne er i uåbnet og original emballage.
• Skaffevarer og særligt tilpassede varer tages ikke retur og krediteres ej heller.
• Returnering sker for købers regning og risiko.
• I tilfælde hvor kunden, inden der er sket levering af en aftalt leverance, meddeler Dandiag A/S, at den afgivne ordre ønskes annulleret,
har Dandiag A/S ret til at fakturere kunden for samlede omkostninger, der indtil tidspunktet for meddelelsen af annulleringen er afholdt til opfyldelse af ordren.
Udlån af udstyr
• Dandiag A/S stiller i visse tilfælde udstyr til rådighed for afprøvning uden beregning. Dog således at transport af udstyr sker for
kundens regning og risiko.
• Udlånt udstyr skal returneres i original emballage og med alle manualer og øvrigt indhold, efter aftalt udlånsperiode.
• Kunden indestår for, at udlånt udstyr opbevares og anvendes forsvarligt og holdes forsikret både under transport til og fra
kunden, samt mens udstyret befinder sig hos kunden.
• Hvis udstyret ikke returneres i henhold til aftale, forbeholder Dandiag A/S sig retten til at fakturere det fulde beløb, for udlånt udstyr, til enhver tid gældende listepris. Kunden er ubegrænset erstatningsansvarlig overfor Dandiag A/S for enhver skade på det udlånte udstyr.
Reparationer
• Fremsendelse af udstyr til reparation sker for kundens regning og risiko. Reparation sker efter regning eller i henhold til tilbud,
hvis kunden fremsætter ønske herom. Returnering af udstyr der har været til reparation og/eller service sker for kundens regning.
Aflysning af planlagt service- og kalibreringsbesøg (In Situ)
Alle planlagte servicebesøg skal aflyses så hurtigt som muligt, hvis man ikke ønsker at benytte den forudbestilte tid. Dandiag sender
en påmindelse, om det planlagte service besøg, til kunden kontaktperson, senest 30 arbejdsdage inden aftalens påbegyndelse. Nedenstående gøres gældende uanset om kunden har modtaget en påmindelse eller ej.
• Hvis aftalen aflyses med mere end 90 dage, inden den aftalte startdato, kan det ske omkostningsfrit for kunden.
• Hvis aftalen aflyses 89-30 dage, inden den aftalte startdato, betales der 50 % af den aftalte/beregnede pris for opgaven.
• Hvis aftalen aflyses 29-14 dage, inden den aftalte startdato, betales der 75 % af den aftalte/beregnede pris for opgaven.
• Hvis aftalen aflyses mindre end 14 dage, inden den aftalte startdato, betales der 100 % af den aftalte/beregnede pris for opgaven.
Aflysning af planlagte service- og kalibreringsopgaver sendt
til Dandiag
Alle planlagte opgaver skal aflyses eller ombookes så hurtigt som muligt, hvis man ikke ønsker at benytte den planlagte tid. Dandiag
kan sende en påmindelse om de aftalte opgaver til kunden, hvis kunden ønsker det.
• Hvis aftalen aflyses med mere end 90 dage, inden den aftalte startdato, kan det ske omkostningsfrit for kunden.
• Hvis aftalen aflyses 89-30 dage, inden den aftalte startdato, betales der 50 % af den aftalte/beregnede pris for opgaven.
• Hvis aftalen aflyses 29-14 dage, inden den aftalte startdato, betales der 75 % af den aftalte/beregnede pris for opgaven.
• Hvis aftalen aflyses mindre end 14 dage, inden den aftalte startdato, betales der 100 % af den aftalte/beregnede pris for opgaven.
Garanteret leveringstid
Har kunden tilvalgt garanteret leveringstid, gælder følgende betingelser.
• Kunden og Dandiag laver i samarbejde en plan for indsendelse af udstyr til Dandiag.
• Ændringer til planen skal godkendes skriftligt af begge parter.
• Følgende faktorer vil påvirke leveringstiden, og evt. forsinkelser som følge heraf påvirker ikke opgørelsen af leveringstiden:
o Reparationer og spørgsmål til reparationer, hvor Dandiag afventer kunden
o Dandiag afventer reservedele.
• Garanteret levering giver ikke kunden ret til at modtage andet udstyr mens f.eks. en reparation pågår.
Service på pipetter
Service på pipetter inkluderer:
• Adskillelse af pipetten inkl. rengøring og smøring
• Inspektion og udskiftning af slidte eller defekte dele
• Udskiftning af sliddele efter fabrikantens anbefalinger
• Funktionstest og leaktest
• For elektroniske pipetter desuden
• Test af printkort og batteri
• Udskiftning af batteri i overensstemmelse med producentens retningslinjer
Der gives årlig service i hele pipettens levetid uden beregning til pipetter, der er købt hos Dandiag, når der samtidig tilkøbes en
kalibrering. Reservedele, batterier og reparationer er ikke inkluderet. Medmindre andet er aftalt, har kunden godkendt reparations- og reservedelsomkostninger på 1.650, – kr. for manuelle og elektroniske enkeltkanalspipetter og manuelle multikanalspipetter. Grænsen er 3.000, – kr. for elektroniske multikanalspipetter. Dandiag kontakter altid kunden inden reparation begyndes, hvis beløbet overstiger disse grænser.
Dekontaminering af udstyr og pipetter
Ved underskrift af denne aftale, erklærer kunden sig indforstået med at alt udstyr, der indsendes til Dandiag eller skal håndteres
af Dandiags personale In Situ, er dekontamineret. Dekontamineringen sker med 70 % sprit, dekontamineringsvæske, UV-lys eller lignende, så Dandiags personale ikke udsættes for nogen form for forurening. Har pipetten været anvendt til radioaktive væsker, skal dokumentation for reststråling medsendes eller fremvises jf. bekendtgørelse nr. 670.
Reklamationer over service- og kalibreringsydelser
Kunden skal hurtigst muligt og senest inden 30 dage gøre Dandiag opmærksom på eventuelle reklamationer over service- og
kalibreringsopgaver inkl. fakturering, uanset hvor opgaven er løst. Reklamationer skal sendes til booking@dandiag.dk. Reklamationer modtaget mere end 30 dage efter opgaven er afsluttet vil indgå i Dandiags samlede kvalitetsarbejde, men giver ikke kunden ret til afslag i pris.
Rammeordrer – aftalegrundlag, aftageforpligtelse og
minimumsdebitering
Ved indgåelse af rammeordrer fastsættes den forventede rammeværdi, leveringsplan samt eventuel minimumsdebitering som en del af den
konkrete aftale. Kunden forpligter sig til at aftage den i aftalen angivne andel af rammeværdien over en rullende 12-måneders periode. Såfremt det
faktiske køb er lavere end den aftalte andel, forbeholder Dandiag A/S sig retten til at efterfakturere differencen i overensstemmelse med rammeaftalen. Minimumsdebitering i rammeaftaler fastsættes individuelt og kan omfatte leverancer, ydelser eller kombinationer heraf. Mindre leverancer under rammeaftalen kan derfor være omfattet af minimumsdebitering, jf. den konkrete rammeaftale. Ændringer i forbrug kan ske inden for samme vare- eller ydelseskategori efter aftale, forudsat at ændringer varsles skriftligt med minimum 30 dage før planlagt
levering.
Ansvarsbegrænsning
• Dandiag A/S bærer i ingen tilfælde ansvar for tab og skader, som skyldes kundens fejlanvendelse af det leverede udstyr, herunder
anvendelse i strid med det tilsigtede formål eller anden uberettiget anvendelse.
• Dandiag A/S bærer i ingen tilfælde ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
• Hvis Dandiag A/S måtte blive pålagt produktansvar for andre end kunden, som følge af kundens brug, herunder videresalg – er kunden
forpligtet til at holde Dandiag A/S skadesløs for ansvar.
Force Majeure
Dandiag A/S er fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, som skyldes omstændigheder, som
Dandiag A/S ikke selv er herre over, såsom arbejdskonflikt, krig, brand, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang,
rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, usædvanlige naturbegivenheder, oprør eller uroligheder, almindelig vareknaphed samt mangler
ved forsinkelser af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Værneting
Denne aftale er undergivet dansk ret, og parterne vedtager Byretten i København som værneting.
